fredag den 25. oktober 2013

3 mdr.

På onsdag har jeg været her i tre måneder og jeg synes det er et godt tidspunkt at reflektere lidt tilbage på. Så det bliver til et random facts indlæg om de sidste 3 måneder i Amerika.

Amerikanerne er meget venlige og imødekommende i hvert fald udadtil om det så er falsk eller rent faktisk generel venlighed er en diskussions sag. // Jeg er blevet helt forelsket i den lille missekat, der i nuet sover som en sten på min lår. // Den sidste måned har været enormt hård på mange måder og jeg trænger til et lille pusterum fra hysteriske amerikanske børn // Amerikanske børn er vildt uselvstændige og skal have hjælp til stort set alt // Jeg har lært at køre mini van så let og smidigt, som var det min kære lille fiat 500 hjemme i Danmark // Jeg kan nu tale så godt engelsk, at jeg for det meste kan forklare mig frem til hvad jeg mener uden brug af diverse fagter og pegen. // Jeg har begravet 3 fugle i haven, som katten har slået ihjel, fordi min host mom er bange for dem. // Jeg glæder mig helt vildt til jul, selvom det ikke er noget min familie fejre, da de er jøder. // Amerikanerne er vildt dobbeltmoralske og det er ikke bare en skrøne, det gælder stort set alt // Jeg kan aldrig gøre min host mom tilfreds // Det er lykkedes mig at hænge tøjet til tørre for tæt og jeg har også lagt sokkerne forkert sammen // Men jeg kan stadig rigtig godt lide min familie // Jeg elsker at fortælle om Danmark og Amerikanerne elsker at høre om os // Jeg har mødt 6 alene i Wilmette, der enten har talt dansk eller norsk til mig // Jeg har endda mødt en der har været på udveksling i Paderup og boet i Assentoft // Man kan få frosne vafler, der bare skal varmes i toasteren og så er de klar // Amerikanerne tror at æbleskriver (danish pancakes) er er noget vi danskere spiser til morgenmad // De forstår slet ikke begrebet hygge lige meget, hvor meget man ellers forklare // Hver dag jeg er her bliver jeg overrasket og hvilken verden jeg er kommet til // Alting foregår for det meste i en bil eller en microbølgeovn // Jeg savner Danmark rigtig rigtig meget, men er fast besluttet på at være her et år // Jeg elsker at komme ud herovre, men samtidig nyder jeg også bare at tulle rundt i mine egne tanker // Jeg kan slet ikke forstå jeg allerede har været her i 3 måneder, men samtidig er det også skræmmende, at der er hele 9 tilbage // Amerikanerne fatter slet ikke hvor godt de har det // De kan slet ikke løse det mindste på egen hånd, det skal der rengøring, havearbejdere eller handymænd til // Jeg har sagt farvel til Louise, der måtte rejse hjem til Danmark // Jeg har oplevet Chicago // Og jeg ser frem til de oplevelser, der ligger og venter lige rundt om hjørnet // 

tirsdag den 15. oktober 2013

Chicago Marathon



Igår havde min host mom inviteret mig med til Chicago Marathon, da hendes veninde fra New Jersey skulle løbe sit 21'ene af slagsen. 4 børn godt de 50 og stadig fit for fight til at løbe 42 km. SÅ imponerende! Børne var på weekend hos deres far, så det var bare mig og hende! Og det var godt nok hyggeligt! -Ikke noget der er ''normalt'', at gøre her, men fedt at hun gad bruge tid med mig! Vi stod op kl. 6.30 og satte os ind i bilen kl. 7 med kurs mod 10 miles punktet, hvor vi skulle vinke til Nancy! Vi skulle ikke downtown, men det var stadig i Chicago bare et godt stykke nord for centrum. Første punkt var at finde en parkeringsplads, hvilket ikke var så let og resulterede i en host mom der både fik sagt grimme gloser og rakt en enkelt fuck finger til en der snuppede vores plads. Men vi fandt heldigvis en plads, godt nok et sted vi ikke måtte holde, men det gik og uden bøde! Hun flottede sig også og gav starbucks frapp og det takker man jo ikke nej til! Derefter fik vi set løberne! Det var et rigtig fedt arrangement og jeg fik også set de kenyanerne min host mom havde talt så meget om! Hold da op de var hurtige. Rimelig solid tid af vinderen, der gennemførste strækningen på sølle 2 timer og 3 min. Vanvittig tid! Efter at have vinket ved to forskellige poster og en host mom, der havde heppet og råbt efter hver eneste dansker som løb forbi, tog vi videre og spiste frokost på et lille bagel sted! Det var den lækreste frokost jeg har fået længe! Hold da op hvor var den god! Da vi gik tilbage til bilen gik vi forbi et fancy popcorn sted. Da jeg måtte indrømme jeg aldrig havde fået karamel popcorn var hun simpelthen nødt til at købe nogen så jeg kunne smage. -føj ikke lige min kop te. Der skal salt på mine popcorn alt andet kan de godt tage, at pakke væk! Skøre amerikanere! Jeg har nu været her 2,5 måned og har allerede oplevet en hel masse! Det er som om det hele bare blive bedre og bedre!