Don't want to be an American Idiot!

Det er ikke altid lige sjovt at være au pair, det er benhårdt arbejde med umulige uopdragne amerikanske unger, lige så hysteriske forældre og leve med at lide afsavn hver evig eneste dag. Det skal ikke lyde som om det er dårligt og en kamp altsammen! Der er også masser af lyspunkter. Men det at være au pair er en lang og hård rejse og man får ikke den perfekte familie foræret. Det handler i lige så høj grad om at tilpasse sig og indordne sig andres normer og regler, hvilket lyder helt banalt, men faktisk kan være ekstremt svært, når man er vant til så frie tøjler i Danmark. Du kan ikke drikke alkohol. Noget der egentlig ikke betød det store, da jeg rejste, men nu føles det som en umyndiggørelse og hysteri. Jeg er nu nået en milepæl. Jeg er kommet over December og kan mærke, at nu begynder det for alvor at gå stærkt. Det har været en lang og sej kamp at nå hertil og der har været mange bump på vejen, der har gjort mig både mere moden og bedre til at takle mange forskellige situation jeg før ville have været gået i panik over i Danmark. Nu er jeg helt alene om beslutningerne og helt alene om konsekvenserne. USA er ikke et større Danmark og det er svært at forholde sig til. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, da jeg kom herover og undervejs, men det har bestemt været anderledes både på godt og ondt! Det har været en lærerig rejse og jeg er stolt over min beslutning og min vedholdenhed! I USA er moral godt, men dobbelt moral er endnu bedre og den egoisme og jeg-mentalitet, der er herovre er værre en Paradise Hotel. De opdrager en generation af total migfikserede individer og det er ved at skræmme livet af mig. Det store dilemma jeg befinder mig i nu er om jeg skal fortsætte med at tage kampene med børnene velvidende at det giver vrede og irritation fra både min og børnenes side eller opføre mig fuldstændig som deres forældre og så lade det hele foregå på børnenes primisser. Lige indtil nu har jeg taget kampene og endt fortvivlet og såret efter hver gang. Men det har også vist sig at børnene nu har mere respekt for mig end de har for deres mor. Hvilket må siges at være så sørgeligt! Men efter en god uges ferie udhvilet og klar til 7 måneder mere. Det er med rare tanker i baghovedet at jeg kan arbejde og samtidig vide at Anna-Lea kommer om 13 dage og det er med åbne arme kan tage imod hende i lufthavnen! Og jeg glæder mig afsindig meget! Når jeg må tage afsked med hende er der heldigvis kun 16 dage til jeg sidder i et fly med kurs mod Hawaii! Jeg går en god tid i møde!