tirsdag den 26. november 2013

Oakton Community College

Nu har jeg endelig fået tilmeldt mig College for de credits jeg skal tage gennem mit visum. De første 3 bliver taget på en au pair weekend, der giver mig 3 credits. Resten bliver taget hver fredag fra 9-14 på Oakton Community College, hvor jeg tager et fotografikursus. Jeg glæder mig! Desværre har de valgt at sende mig en regning på at være out-of-residence i Illinois, hvilket betyder 300 dollars pr. credit hour i stedet for 90. Lige nu er min regning på 1200 dollars hvilket er omkring 6000 kr. måske lige i overkanten. Jeg forsøger stadig at få fat i dem, men amerikas bureaukrati er noget af det værste af slagsen. Jeg håber snart det går i orden, da jeg har ringet frem og tilbage til dem flere gange og snart er ved at være træt af deres rod med mine papirer. Nu må det snart gå i orden så jeg er klar til at få knipset nogle fine fine billeder på Hawaii og hvor eller mit au pair liv leder mig hen! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar